mandag den 11. maj 2015

Ingen tid til mor!

Det har stået stille på bloggen i meget lang tid! Og det er bestemt ikke fordi jeg tror det bliver bedre i den kommende tid! Eksamensperioden er igang, både for mine elever og for mig selv, så tiden er knap!
Siden sidst er der dog blevet lavet lidt kreativt! Elastikker er det eneste jeg har kunnet sætte mig op til en gang imellem. De er hurtige at lave, og jeg synes de er skønne med de lækre farver og forskellige strukturer på skindet.
Men ellers må jeg nok tilstå, at der er andre ting, der optager mig mere for tiden. Jeg er super glad for den mulighed jeg har fået for at begynde på uddannelse, og jeg nyder at udvide min horisont, og forhåbentligt blive lidt klogere. Det er heldigt, at jeg er så godt gift, for der er ingen tvivl om, at der er nok at se til med fuldtidsjob og uddannelse ved siden af! Så er det dejligt, at man har en derhjemme, der støtter en, også selvom det betyder mere arbejde til ham! 

lørdag den 10. november 2012

Julerier

 
Efter en lang pause her på bloggen, vil jeg lige vise, hvad jeg har lavet her til jul. Vores yngste datter Silje, fik jeg ikke syet en julesok til sidste år, så jeg blev enig med mig selv om, at hun ikke skulle snydes igen i år. Mit problem var så, enten at finde noget stof, der kunne matche det jeg har syet de andre i, eller lave helt nye til os allesammen. Det blev det sidste!!!!
Jeg har syet dem i uldfilt, hvilket  gav mig nogle kvaler til at begynde med. Det giver sig voldsomt og det gjorde, at mine hæle og tæer var svære at få til at sidde lige. Nr. 2 sok blev foret derfor limet fast inden jeg syede, hvilket holdt godt på faconen!
Efter at have syet 6 stk, synes jeg, at jeg er klar til at gøre det ordentligt, ØV, sådan er det altid!!!
Nå, men det lover godt for dem jeg har lovet at sy til vores dramaforestilling på skolen til foråret!
 

lørdag den 16. juni 2012

Back to work

Ja det er ikke til at tro det, men vi barsel er forbi. D. 29/5 begyndte jeg på arbejde igen, og det er en blandet fornøjelse, skulle jeg  hilse og sige.
Heldigvis har Matts nu barsel, så vi slipper for at sende Silje i dagpleje, men det er alligevel lidt hårdt.
Mit job består frem til sommerferien i at være censor på forskellige skoler. Dette er fordi det jo ikke er det mest hensigtsmæssige tidspunkt for skolen, at jeg kommer tilbage.
At være censor har jeg altid syntes var meget spændende og lærerigt, men når man har så mange censorater som jeg har i år, så er det faktisk mere hårdt end spændende.
Men det er faktisk rart at komme i gang med at bruge min faglighed igen, og være på som andet en mor, så helt slemt er det nu ikke.
Nå, nu må vi så se, hvilke konsekvenser min tilbagevenden til den virkelige verden har for min blog, men jeg satser nu på, at det nok skal gå!

Inden jeg glmmer det skal jeg lige huske at linke til en giveaway hos Ilonesfodspor.
http://ilonesfodspor.blogspot.dk/2012/06/give-to-you-if-you-like-o.html

Nu håber jeg det er gjort rigtigt, jeg er jo bare en meganørd til dette her, og på den ufede møde altså!

lørdag den 19. maj 2012

Det næste tog

Efter optoget i Drammen skyndte vi os videre til Stenseth, hvor resten af familien skulle gå i tog.
Vi nåede det akkurat.
Efter toget mødtes alle på en plads, hvor der blev spillet og sunget af kor og korps fra skolen.
Derefter skulle vi videre til skolen, hvor der var arrangeret småaktiviteter for alle børnene. På dette tidspunkt regnede det og Adrian gad ikke, lige indtil han så, at man fik is og en stor slikpose, hvis man gennemførte alle aktiviteterne!
Sidste stop denne dag var hos Kenneth og Cecilie, hvor der blev grillet burgere og spist kage fra et lækkert kagebord! Der var vist ingen, der gik sultne derfra!
Celine spiller fløjte


Janett gik med korpset hele dagen!
Leo


Ylva på trompet
Cecilie gik også med Ylvas korps, smuk i sin bunad


Ida og Kasper








Silje leger med Rakel og Ylva

Hip Hip Hurra!

Så blev det 17. maj og nationaldagen skulle fejres! Sidst vi fejrede den i Norge, var Adrian bare 2 uger gammel, så ingen af børnene kunne huske, hvad det egentlig gik ud på.
Der var lovet regnvejr hele dagen først på ugen, men på dagen kun byger. Så vi var ved godt mod, da vi tog til byen for at se optoget med den udvidede familie.
3 skønne unger klædt på til 17. maj

Så begyndet "toget" endelig, Adrian kunne ikke helt forstå, at vi snakkede om et tog, når nu toget aldrig kom!

Isaac med banneret fra sin klasse. Det var godt at have noget at gemme sig bag!

Eline og Margrethe


Vi er lidt for coole til at smile









mandag den 14. maj 2012

Tak!

En stor tak skal lyde til sponsorerne af vores giftbags til blogtræf i lørdags.
Der var lækre ting fra:
Der er allerede blevet lavet smukke øreringe af gaven fra Jigsaw!

Der var også sponsorgaver til lodtrækning fra følgende:

  • Høegh Interieur

  • Posterland

  • Fandango

  • Stof 2000

  • Aalborg Teater

  • Aalborg Kongres og Kulturcenter

  • Sport de Luxe

  • ADAX

  • Hønse Strik

  • Il gusto

  • Friis & Co

  • DALIA i Aalborg

  • Trip Trap

  • Den lilla appelsin

  • Design værkstedet Aalborg

  • Pickwick

  • Click Aalborg

  • Lene Højlund

  • Aalborg Helsekost

  • Frøkner og Fruer

  • Kunst & Klær

  • Stereo Studio Aalborg

  • Som tidligere nævnt vandt jeg en lækker taske fra Friis og Co, så endnu engang  tak for den!

    søndag den 13. maj 2012

    Klar til 17. maj

    Jeg har tidligere skrevet, at jeg ville lave noget jeg kunne tage på d. 17. maj, hvor vi for en gangs skyld har besluttet os for at fejre den, hvor den skal fejres, nemlig med familien i Norge.
    Mit første forsøg kiksede, og jeg fik lavet noget ganske ubrugeligt.
    Nu synes jeg til gengæld, at jeg har ramt plet.







    Det er lidt svært at se det ordentligt på et billede, men jeg har forsøgt, at bruge farverne fra æbleblomsterne på min svigermors smukke "bunad".