lørdag den 10. november 2012

Julerier

 
Efter en lang pause her på bloggen, vil jeg lige vise, hvad jeg har lavet her til jul. Vores yngste datter Silje, fik jeg ikke syet en julesok til sidste år, så jeg blev enig med mig selv om, at hun ikke skulle snydes igen i år. Mit problem var så, enten at finde noget stof, der kunne matche det jeg har syet de andre i, eller lave helt nye til os allesammen. Det blev det sidste!!!!
Jeg har syet dem i uldfilt, hvilket  gav mig nogle kvaler til at begynde med. Det giver sig voldsomt og det gjorde, at mine hæle og tæer var svære at få til at sidde lige. Nr. 2 sok blev foret derfor limet fast inden jeg syede, hvilket holdt godt på faconen!
Efter at have syet 6 stk, synes jeg, at jeg er klar til at gøre det ordentligt, ØV, sådan er det altid!!!
Nå, men det lover godt for dem jeg har lovet at sy til vores dramaforestilling på skolen til foråret!
 

lørdag den 16. juni 2012

Back to work

Ja det er ikke til at tro det, men vi barsel er forbi. D. 29/5 begyndte jeg på arbejde igen, og det er en blandet fornøjelse, skulle jeg  hilse og sige.
Heldigvis har Matts nu barsel, så vi slipper for at sende Silje i dagpleje, men det er alligevel lidt hårdt.
Mit job består frem til sommerferien i at være censor på forskellige skoler. Dette er fordi det jo ikke er det mest hensigtsmæssige tidspunkt for skolen, at jeg kommer tilbage.
At være censor har jeg altid syntes var meget spændende og lærerigt, men når man har så mange censorater som jeg har i år, så er det faktisk mere hårdt end spændende.
Men det er faktisk rart at komme i gang med at bruge min faglighed igen, og være på som andet en mor, så helt slemt er det nu ikke.
Nå, nu må vi så se, hvilke konsekvenser min tilbagevenden til den virkelige verden har for min blog, men jeg satser nu på, at det nok skal gå!

Inden jeg glmmer det skal jeg lige huske at linke til en giveaway hos Ilonesfodspor.
http://ilonesfodspor.blogspot.dk/2012/06/give-to-you-if-you-like-o.html

Nu håber jeg det er gjort rigtigt, jeg er jo bare en meganørd til dette her, og på den ufede møde altså!

lørdag den 19. maj 2012

Det næste tog

Efter optoget i Drammen skyndte vi os videre til Stenseth, hvor resten af familien skulle gå i tog.
Vi nåede det akkurat.
Efter toget mødtes alle på en plads, hvor der blev spillet og sunget af kor og korps fra skolen.
Derefter skulle vi videre til skolen, hvor der var arrangeret småaktiviteter for alle børnene. På dette tidspunkt regnede det og Adrian gad ikke, lige indtil han så, at man fik is og en stor slikpose, hvis man gennemførte alle aktiviteterne!
Sidste stop denne dag var hos Kenneth og Cecilie, hvor der blev grillet burgere og spist kage fra et lækkert kagebord! Der var vist ingen, der gik sultne derfra!
Celine spiller fløjte


Janett gik med korpset hele dagen!
Leo


Ylva på trompet
Cecilie gik også med Ylvas korps, smuk i sin bunad


Ida og Kasper








Silje leger med Rakel og Ylva

Hip Hip Hurra!

Så blev det 17. maj og nationaldagen skulle fejres! Sidst vi fejrede den i Norge, var Adrian bare 2 uger gammel, så ingen af børnene kunne huske, hvad det egentlig gik ud på.
Der var lovet regnvejr hele dagen først på ugen, men på dagen kun byger. Så vi var ved godt mod, da vi tog til byen for at se optoget med den udvidede familie.
3 skønne unger klædt på til 17. maj

Så begyndet "toget" endelig, Adrian kunne ikke helt forstå, at vi snakkede om et tog, når nu toget aldrig kom!

Isaac med banneret fra sin klasse. Det var godt at have noget at gemme sig bag!

Eline og Margrethe


Vi er lidt for coole til at smile









mandag den 14. maj 2012

Tak!

En stor tak skal lyde til sponsorerne af vores giftbags til blogtræf i lørdags.
Der var lækre ting fra:
Der er allerede blevet lavet smukke øreringe af gaven fra Jigsaw!

Der var også sponsorgaver til lodtrækning fra følgende:

  • Høegh Interieur

  • Posterland

  • Fandango

  • Stof 2000

  • Aalborg Teater

  • Aalborg Kongres og Kulturcenter

  • Sport de Luxe

  • ADAX

  • Hønse Strik

  • Il gusto

  • Friis & Co

  • DALIA i Aalborg

  • Trip Trap

  • Den lilla appelsin

  • Design værkstedet Aalborg

  • Pickwick

  • Click Aalborg

  • Lene Højlund

  • Aalborg Helsekost

  • Frøkner og Fruer

  • Kunst & Klær

  • Stereo Studio Aalborg

  • Som tidligere nævnt vandt jeg en lækker taske fra Friis og Co, så endnu engang  tak for den!

    søndag den 13. maj 2012

    Klar til 17. maj

    Jeg har tidligere skrevet, at jeg ville lave noget jeg kunne tage på d. 17. maj, hvor vi for en gangs skyld har besluttet os for at fejre den, hvor den skal fejres, nemlig med familien i Norge.
    Mit første forsøg kiksede, og jeg fik lavet noget ganske ubrugeligt.
    Nu synes jeg til gengæld, at jeg har ramt plet.







    Det er lidt svært at se det ordentligt på et billede, men jeg har forsøgt, at bruge farverne fra æbleblomsterne på min svigermors smukke "bunad".

    Blogtræf med I Lones Fodspor

    Jeg har overlevet mit første blogtræf! Når jeg skriver overlevet mener jeg det virkelig, for hold op, hvor var jeg træt, da det var ovre! Kunne godt mærke, at jeg havde været på!

    Min workshop gik super godt! Den blev flittigt besøgt. Der var masser af kreative kvinder, der var super gode til selv at gå i gang og selv få ideer! Det gik over al forventning. Der blev lavet rigtig mange lækre ting af det lækre skind fra læderiet, og hvis der ikke er nogen, der kigger en tur forbi Århus eller www.laederiet.dk, så er det altså ikke min skyld!





























    Da min workshop var ovre og vi havde spist, var det så tid til, at jeg selv kunne få lov til at blive inspireret og prøve kræfter med noget nyt. Det blev med smykker, og det var super sjovt. Camilla med bloggen Bilgaardkreative viste os, at det faktiskt var forholdsvist enkelt at lave smukke smykker.
    Eline blev super glad for et par øreringe jeg lavede til hende i workshoppen! Og så synes hun, at jeg var super dygtig, at jeg kunne lave øreringe, ja, hun skulle bare vide, hvor let det var, men det fortæller jeg hende ikke, lad hende bare gå at tro, at jeg er super dygtig lidt endnu.....
    Vi fik også masser af lækre sponsorgaver.
    Jeg kan ikke huske alle sponsorerne, men der kommer en liste senere.
    Jeg vil dog nævne, at jeg vandt en lækker taske fra Friis og Company. Det havde jeg godt nok ikke regnet med!
    



















    En skøn og begivenhedsrig dag med godt selskab, god mad og masser af inspiration fra kreative kvinder!

    torsdag den 10. maj 2012

    Det bliver "spænde"nde

    Ja, jeg ved det godt det var plat, men jeg kunne bare ikke lade være....
    Nå, men ville bare lige vise, at det ikke kun bliver spænder til små piger eller tyndhårede damer.
    Der vil også være mulighed for at lave noget, der ligner disse her:
    Se lige det lækre skind, der er de skønneste farver!
    Husk, at www.laederiet.dk har det største udvalg. Desuden er deres tilbehør som trykknapper, nitter osv det billigste jeg har kunnet finde, og udvalget er virkelig imponerende.
    Hvis man bliver "hooked" vil jeg anbefale at tage turen til Århus, så man kan røre og se inden man køber, men ellers er de søde til at sende det man efterlyser.
    Men husk pengepungen, man bliver hurtigt grebet af det, og det kan blive dyrt, selvom deres priser er gode!

    onsdag den 9. maj 2012

    Næsten som Juleaften

    Idag fik www.ilonesfodspor.blogspot.com varer fra www.laederiet.dk til min workshop på lørdag.
    Hold da op, hvor havde de sendt nogle lækre ting herop. Der var skind i alverdens farver og strukturer. Jeg kunne næsten ikke vente med at komme hjem og prøve at lave et par eksemplarer af det, de skal lave på lørdag.
    Jeg har fået lavet lidt, men til trods for, at min kære Matts helt sikkert synes, at jeg har været lidt for optaget af det, så har jeg ikke lavet en brøkdel af det, jeg har haft lyst til, men det kommer nok!
    Jeg håber, at der skal deltage i workshoppen får lyst til at prøve kræfter med at arbejde med skind. Der er så mange lækre skindtyper, og det er en ren fornøjelse at lege med det!
    Jeg har lavet en lille værtindegave, men den får I ikke lov til at se, det skal jo helst være en overraskelse til værtinden!
    Men I kan se de sødeste klapspænder jeg har lavet.
    Silje poserede gerne for mor!






    En tur i gemmeren

    Jeg har været en tur i gemmeren for at kunne vise noget af det frem, jeg har lavet i skind.
    Jeg fandt ikke alt det jeg ville, men sådan er det, når som jeg, ikke er et ordensmenneske.
    Her kan man se noget af det.
    Det ene armbånd har jeg dog lavet idag. Jeg har prøvet at sy cirklerne fast, og jeg synes faktisk det blev ret godt. Jeg har syet det i hånden, da min symaskine ikke dur, men jeg tænkte, at det måske var noget de kunne lave i min workshop på blogtræf af www.ilonesfodspor.blogspot.com. Men nu må vi se, hvad de har lyst til. Kommer i skrivende stund i tanke om, at jeg har en anden symaskine stående, så nu iler jeg videre, for at prøve med den.
    Inden jeg smutter er der lige et close-up at armbåndet fra idag.
    Billedet er vist ikke så tydeligt, men det kan da lige gå!

    søndag den 6. maj 2012

    Kiks

    Første forsøg mislykkedes!
    Mit forsøg på at lave noget jeg kunne have på til 17. maj gik ikke helt efter planen. Men sådan er det jo desværre også når man kreerer ting selv, det er ikke altid det bliver til noget pænt.
    Jeg har lavet et armbånd, der bestemt ikke blev særlig pænt.
    Det ser meget pænt ud når det ligger fladt på bordet:









    Men når det kommer på armen er det alt for stort og voldsomt.
    Se selv:

    lørdag den 5. maj 2012

    17. maj

    Vi har besluttet at tage til Norge for at fejre d. 17. maj i år. Sidst vi var der var da Adrian lige var blevet født, og jeg mener lige, han er født d. 3. maj, så det var tidligt, at han fik lov til at fejre 17. maj.
    Nu har vi så begge barsel sammen igen, så vi tænkte, at nu har vi chancen. Som lærer er det nemlig ikke særlig populært at bede om fri i eksamensperioden, og desuden er det en travl periode når man som jeg oftest har afgangsklasser.
    Nå, men pga denne spontane beslutning har jeg besluttet at lave noget jeg kan have på på denne dag. Jeg har jo desværre ikke en "bunad" som min kære svigermor eller mine skønne svigerinder. Nu må vi se, hvad jeg finder på. Jeg vil afsløre med det samme, at det ikke bliver noget nær så traditionelt og smukt som det mine norske svigerinder kommer til at have på!

    
    Familien Evensen til bryllup for nogle år siden, er de ikke smukke i deres bunader?
    
    Marit i bunad til Jarles bryllup

    fredag den 4. maj 2012

    Nøglekæder


    Jeg har været igang med at lave nøglekæder i den sidste tid. Det tager lang tid, men de bliver så fine, og det er sjovt at sammensætte forskellige farver og strukturer.
    Det første jeg gør er at lime to stykker skind sammen.
    Så hugges skindet ud i cirkler, cirklerne hugges så ud igen, så de får den facon jeg kan lide at bruge til nøglekæderne.
    Så laves der huller til nitterne, hvorefter de nittes sammen.





    Det lyder lidt lettere end det er. Eller det vil sige, det er let nok, man skal bare være lidt tålmodig og omhyggelig.
    Cirklerne bruges også til andre ting, men dem kan jeg vise frem en anden gang!

    Fødselsdag i det fri

    Dagen idag står i fødselsdagens tegn. Vores Adrian blev 7 år igår og skal fejres af familien idag. Hans onkel Henrik havde fødselsdag først på ugen, så vi har slået fødselsdagene sammen.
    Fødselsdagen skal holdes ved Store Økssø, så vi sætter pris på det gode vejr. Vi skal grille og hygge. Og så skal vi spise de her:
    De er super lette at lave, og det er en billig dessert, og det er jo meget rart, hvis man som os skal have mange gæster.


    Vi har lavet nogle stykker, jeg tror der er nok, men man ved aldrig med vores familie, vi har det man kan kalde en "sund appetit".

    tirsdag den 1. maj 2012

    Ny blogger!

    Nu må vi se om jeg kan finde ud af dette. Jeg er flere gange blevet opfordret til at lave en blog, hvor jeg skriver om nogle af de kreative ting jeg laver.
    Faktisk er jeg slet ikke spor kreativ, men for et par år siden fandt jeg ud af, at det var sjovt at lave ting i skind og læder. Det begyndte med hårbøjler:

    Siden er det blevet til bl.a. hårspænder, øreringe, armbånd og nøglekæder.
    Nøglekæderne er jeg allermest glad for. De er super smarte og anvendelige. Til gengæld tager de også lang tid at lave, men det er enormt tilfredstillende når man ser det færdige resultat.

    D. 12. maj skal jeg til blogtræf for første gang. Det er www.ilonesfodspor.blogspot.com, der er værtinde. Jeg er blevet bedt om at stå for en workshop, hvor vi skal arbejde med skind og læder, det bliver spændende at se om jeg kan lære fra mig!